Søger du en læreplads?
Vi tager løbende lærlinge ind i firmaet og modtager gerne ansøgninger fra interesserede.
Som virksomhed er det vigtigt, at de håndværkere, der har stået i lære hos os, lever op til den standard, vi sætter for en svend hos Svend Aage Christiansen A/S. Derfor er der en række krav, som vi forventer, at vores lærlinge kan og vil leve op til i deres læretid hos os:
- Du viser en interesse for din uddannelse ved at møde op på skolen og på arbejdspladsen til aftalte tider.
- Du deltager aktivt i undervisningen og arbejdet.
- Du har interesserne og evnerne til at kunne arbejde med faget.
- Du efterlever de retningslinjer, der er gældende for arbejdet og spørger, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Gennem hele læreperioden vil du blive fulgt af lærlingeudvalget, og vi vil løbende forsøge at tilrettelægge dine opgaver i virksomheden således, at du får de bedst mulige forhold til at opnå en god uddannelse.
Sådan søger du læreplads: send en mail med informationer om dig selv og om hvorfor du gerne vil i lære hos Svend Aage Christiansen A/S. Mailen sendes til Jørn Aagaard på jaa@saac.dk